Vores madfællesskab

" Nogle går med en lille kok i maven og andre elsker bare at organisere og samarbejde på tværs i byen"




Rundt omkring i landet pibler arrangementer frem, hvor mennesker mødes omkring fællesmåltidet. Det gælder også i Coop, hvor flere og flere lokale butiksbestyrelser og engagerede medlemmer tager initiativ til Vores Madfællesskab. Læs interview med Tine Ørnebjerg Pedersen, der har været med til at kickstarte 50 madfællesskaber i Coop.

”Madfællesskaber er et tiltrængt pusterum, ikke mindst for travle familier. Men også for de mange, der lever alene og som gerne vil spise i fællesskab. Om bordet mødes man på tværs af generationer, man hygger sig, får snakket med hinanden om det, som er vigtigt for lokalsamfundet. Og så gør det jo ikke noget, at man slipper for opvasken,” siger Tine Ørnebjerg Pedersen, foreningskonsulent i Coop.

Lokalsamfund styrkes
Vores Madfællesskab som idé og koncept i Coop tog form i efteråret 2016, hvor bestyrelser og uddelere i Dagli’Brugsen over hele landet tog del i et pilotprojekt med Tine Ørnebjerg Pedersen som projektleder. Opgaven var at indsamle erfaringer og udvikle en ”best practise”, så det er nemt for andre at starte et madfællesskab.

”Idéen med Vores Madfællesskab er at mobilisere borgere og styrke lokalsamfund i Danmark med gode mad - og fællesskabsoplevelser rundt om i landets skolekøkkener og forsamlingshuse. Kongstanken i Vores madfællesskab er den lokale forankring, dvs. at den enkelte butiks medlemmer og kunder selv er med til at arrangere madfællesskabet, ofte sammen med lokale kræfter som skoler, leverandører til butikken og andre foreninger fra lokalområdet”, siger Tine Ørnebjerg Pedersen og tilføjer:

”Madfællesskaberne styrker sammenholdet i byen blandt borgerne. God mad samler folk, det er uformelt, nemt og hyggeligt at mødes over et måltid mad og få snakket med naboerne eller de nye tilflyttere, og børnene leger, mens de voksne taler sammen”.

Hvordan starter man et madfællesskab?
”Krumtappen i at få et madfællesskab op og køre, er at få samlet den rigtige tovholdergruppe og et madhold, der syntes det er sjovt at lave mad. Hjælpere på dagen er der som oftest mange af. Derfor gør vi meget ud af i en opstart, at forberede os på at invitere lokale ildsjæle ind i madfællesskabet i et opstartsmøde og dermed sikre, de sætter deres præg på konceptet lokalt. Ejerskab er vigtigt for motivation af de frivillige. Set fra den enkelte butiks synspunkt er der naturligvis lidt arbejde i at få madfællesskabet startet op, men når tovholdergruppen først er på plads, så kører det derudaf”.

Hvad siger de frivillige om at være med?
”At det er sjovt og spændende at være med til at skabe en ramme for fællesskab i byen. Nogen går med en lille kok i maven og andre elsker bare at organisere og samarbejde på tværs i byen. Og så fornemmer jeg, de er stolte og svært tilfredse, når det lykkes – og det gør det jo!”


Hvad driver dig i arbejdet med madfællesskaber?
”Jeg føler mig meget privilegeret i at få lov til at hjælpe bestyrelser og uddelere i butikkerne med en god start på et lokalt initiativ, som glæder mange mennesker. Madfællesskaber kan køre i årevis, og de samler i gennemsnit hundrede mennesker fire gange om året. Butikken er omdrejningspunkt her, såvel som brugsbevægelsen har været en lokal drivkraft i mere end 150 år”.

 

50 madfællesskaber landet over

I løbet af bare det sidste år, er der etableret næsten 50 madfællesskaber i lokale butikker i byer som Virklund ved Silkeborg, Gudumholm i Himmerland og Gedser på Falster, hvor mellem 60 og 135 borgere i alle aldre mødes en helt almindelig aften og spiser god mad sammen.

Rundt om langbordene lærer borgere hinanden at kende og selvom den enkelte butik, sammen med deres bestyrelse er vært, tjener de ikke noget ud over værdier, der ikke kan sættes pris på: sammenhængskraft og lokalt tilhørsforhold.